Borgmesterens båltale: Denne aften fejrer vi fællesskabet

”Vi vil fred her til lands”. Sådan lyder det i Holger Drachmanns Midsommervise, som hører en rigtig sankthansaften til.

I weekenden før sankthansaften var jeg sammen med den lokale afdeling af Danmarkssamfundet med til i Hedensted Kirke at fejre 800-året for Dannebrog. Et nationalflag, der er det ældste i verden, og som jeg tror, vi er mange her, der kan blive enige om, også er det smukkeste i verden.

Flaget vækker stærke følelser i os. Dannebrog er vores – folkets flag. Vi har taget det til vore hjerter og bruger det, når nationalfølelsen skal have et boost. Men også med humor, som når vi til en fodboldlandskamp tog en klaphat på hovedet.

”Men det støder os også, hvis nogen, hvis holdninger vi ikke deler, forsøger at tage patent på flaget”

Flaget er vores allerstærkeste fællesnævner. Det giver os en fælles, dansk identitet. Og vi bliver ramt på både følelser og stolthed, når nogen tramper eller spytter på det. Eller – som vi så det under Muhammedkrisen – går så langt som til at sætte ild til det.

Men det støder os også, hvis nogen, hvis holdninger vi ikke deler, forsøger at tage patent på flaget. Så kan det føles som et slag i ansigtet.

Selv elsker jeg sankthansaften, når vi samles om bålet for at være en del af et fællesskab. Det er en aften, hvor vi fejrer det, vi sammen – i fællesskab – har skabt. Sammen kan vi være stolte af at have skabt et af de bedste samfund i verden. Et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Hvor der hersker ligeværd mellem mennesker. Hvor vi taler ordentligt til hinanden. Og hvor vi respekterer hinandens synspunkter, uanset om vi er enige eller ej.

”Når vi ser, hvordan offentlige kasser bliver malket af skruppelløse spekulanter…”

Vi behøver ikke ligne hinanden, og vi behøver heller ikke være enige om alting. Men vi behøver at være fælles om at nå de mål, vi sætter os, både som land og som kommune.

Derfor er det også med tiltagende bekymring, at jeg gennem de seneste år har registreret, at der bliver slået endog store skår i vores fællesskab.

Når vi ser, hvordan offentlige kasser bliver malket af skruppelløse spekulanter. Når de banker, som vi som samfund holdt hånden under, da finanskrisen rasede, kvitterer for hjælpen og tilliden ved at kaste al etik og moral over bord, når de medvirker til hvidvask af enorme beløb. Og når mere en 1100 milliarder kroner på verdensplan bliver gemt af vejen i skattely med hjælp fra både banker og advokater.

Ja, så er det med til at nedbryde den almindelige borgers tro på systemet og fællesskabet. Og når borgerne samtidig føler en stigende utryghed og usikkerhed på, om velfærdssamfundet samler dem op og støtter dem, hvis de får brug for det, ja, så er det, vi kan se tendenser til, at fællesskabet krakelerer.

”Hos borgerne er det den sociale tryghed,
der fylder mest”

Utrygheden er et resultat af en skæv politik på Christiansborg gennem en lang årrække.

Når folketingspolitikere taler om utryghed, handler det næsten altid om kriminalitet og terrorisme. Men hos borgerne er det den sociale tryghed, der fylder mest. Det viser den seneste undersøgelse, som Trygfonden lavede i 2017. Her blev det klart, at jo svagere helbred man har, desto større er utrygheden. Mange frygter derfor en uværdig exit fra arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen afslører også en stor utryghed ved, om vi får en tilstrækkelig god pleje, når vi bliver gamle. Det er faktisk den allermest udbredte bekymring blandt os danskere.

Mange føler sig med god grund ladt i stikken af politikerne. Det kan være folk, der har mistet arbejdsevnen på grund af sygdom, seniorer på vej ud af arbejdsmarkedet, og ældre, der er afhængige af offentlig omsorg.

Men det kan også være håndværkeren, der mærker at blive presset på løn og arbejdsforhold af billig østeuropæisk arbejdskraft, eller de stadig flere, som oplever at blive ansat på midlertidige kontrakter, som det er tilfældet med 3F’ere på Danfoss.

”Tryghed er selve fundamentet for et godt liv”

Folk som alle via skatten har bidraget til at skabe den velfærd og det samfund, som mange rundt omkring i verden misunder os og beundrer os for at have skabt.

Tryghed er selve fundamentet for et godt liv. Hvis den bliver bragt i tvivl eller forsvinder, ja, så skrider fundamentet for den sociale kontrakt vi har mellem borgere og velfærdsstat.

Forhåbentlig vil de forhandlinger som lige nu foregår på Christiansborg om en ny regeringsdannelse råde bod på nogle af de skævheder, så vi igen kan komme tilbage på sporet. Ved det netop overståede folketingsvalg oplevede vi et rødt-grønt jordskred hen over den politiske midte. Danskerne stemte for en grøn omstilling, øget fokus på klimaet og dermed øgede investeringer i bæredygtig energi.

”Danskerne har med deres kryds ved valget vist, at vi tager klima-problematikken særdeles alvorligt”

Også i Hedensted Kommune har vi fuld gang i en grøn omstilling. Vi har virksomheder i kommunen, der leverer overskudsvarme til opvarmning af vores huse. Og vi bruger solenergi til at opvarme andre huse. Vi indfører nye former for affaldssortering, der skal sikre øget genbrug. Vi anlægger klimaveje, hvor regnvand bruges til  f. eks. at opvarme en daginstitution. Og vi støtter med tiltag og rådgivning virksomheder og iværksættere, der arbejder med cirkulær økonomi.

Alt sammen fordi vi vil bidrage til at videregive en bedre og sundere klode til vores børn og børnebørn.

Danskerne har med deres kryds ved valget vist, at vi tager klima-problematikken særdeles alvorligt. Og vi ser overalt, hvordan borgere engagerer sig i de dagsordener, der sættes såvel nationalt som i kommunerne.

Her i kommunen har vi derfor oprettet en såkaldt Borgerbank, hvor vi inviterer alle jer borgere ind i det politiske maskinrum. Her kan I være med til at træffe beslutninger og dermed være med til at forme vores allesammens fælles fremtid.

Jeg håber, at det er en invitation, som rigtig mange af jer vil sige ja tak til. Og med den opfordring vil jeg ønske alle en god sankthansaften med håbet om, at I alle får en dejlig og ikke alt for varm sommer.