Fisk giver mest kød og mindst CO2

57 kilo spiseligt kød.

Så meget får vi på bordet, hver gang en havbrugsejer hælder 100 kilo foder ud til sine regnbueørreder.

17 kilo spiseligt kød.

Så meget får vi på bordet, hver gang en kyllingeproducent hælder 100 kilo foder ud til sine kyllinger.

Det fortæller en finsk undersøgelse fra 2012, som samtidig påpeger, at CO2-udslippet pr. kilo spiseligt kød er nogenlunde ens for kyllinger og fisk. Et stykke over ligger svin, som i øvrigt giver 21 kilo spiseligt kød pr. 100 kilo foder. Højst i CO2-pyramiden har kvæg op mod 10 gange så stort udslip som fisk og kyllinger – til gengæld giver kvæg kun halvt så meget spiseligt kød pr. 100 kilo foder, som grisene gør.

”Fisk er den mest klimavenlige og effektive kødspise til middagsborde i hele verden, uanset om den er fanget i havet eller opdrættet i havbrug”

Fisk er den mest klimavenlige og effektive kødspise til middagsborde i hele verden, uanset om den er fanget i havet eller opdrættet i havbrug. Det siger jeg ikke, fordi jeg er fhv. fisker, og fordi jeg engang har arbejdet på et havbrug, som jeg aldrig har haft anden økonomisk interesse i, end at det gav mig en løn. Jeg siger det, fordi de tal sjældent optræder, når modstandere skal forklare, hvor skadelige havbrug er for miljøet.

Lad os se på nogle andre tal, som handler om udledningen af kvælstof (N) til vandmiljøet:

I alt udledes årligt 1340 tons N fra ”Hovedopland Horsens Fjord” til fjorden og andre nære vandområder. Den samlede tilladte mængde kvælstof, udledt fra havbrug i Horsens Fjord, er 39,7 tons om året. Langt under 5 pct. af den samlede udledning af kvælstof i Horsens Fjord kan altså stamme fra havbrugene, fremgår det af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Muslinger kan opsuge kvælstof

De tal ændrer ikke ved, at en havbrugsejer ved Horsens Fjord har brugt mere foder end tilladt og helt personligt besluttet at modregne, hvad han mener, at muslinger og tang, som han har sat ud i fjorden, kan opsamle af kvælstof. Men sandt er det jo, at muslinger kan opsamle kvælstof, der findes i vandet. De 40 tons, som havbrugsejere har sat ud, batter ikke alverden i det store kvælstofregnskab. Men alene i Snaptun Havn blev der i 2017 landet 18.007 tons muslinger, fisket i og umiddelbart uden for Horsens Fjord. Med dem ryger ca. 180 tons kvælstof fra havmiljøet og op på land.

Derfor kan det på sigt, og når man kender til de endelige forskningsresultater, være en god ide at indskrive muslingeproduktion i fremtidens miljøtilladelser til havbrug. Det ændrer ikke ved, at et havbrug skal overholde sine miljøtilladelser til punkt og prikke.

Et andet kritikpunkt mod havbrug har været, at de ikke betaler for at lægge beslag på vores fælles vand. Det synspunkt deler jeg. Det kan være ganske fornuftigt, at havbrugene betaler til vores fælles kasse for at benytte fjorde og kystnære vandområder til produktion af spisefisk. Alle tal viser, det er godt for både sundhed, miljø og klima, at vi spiser fisk. Og så smager det jo godt.