International solidaritet i en corona-tid

Under coronapandemien skal vi naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at Danmark kommer så godt igennem krisen som overhovedet muligt. Der er alt mulig grund til at passe ekstra godt på vores egne udsatte borgere, vores eget sundhedsvæsen, vores eget erhvervsliv osv. i netop denne tid. Men samtidig må vi ikke glemme den internationale solidaritet. For coronakrisen findes ikke kun i Danmark. Den findes overalt i verden.

Jeg kan godt forstå, hvis mange tænker, at vi skal hjælpe os selv, før vi kan hjælpe andre. Og som sagt skal vi også hjælpe os selv og vores egne så godt, som vi overhovedet kan. Vi skal bare huske på, at Danmark er et af de lande i verden, som faktisk har overskud til at tænke på andre end sig selv – også midt i den krise, som vi står i nu.

Humanitær og økonomisk katastrofe

Og behovet for international solidaritet er bestemt ikke blevet mindre, efter coronakrisen har ramt. Risikoen for en humanitær og økonomisk katastrofe i bl.a. Afrika er overhængende. Især flygtningelejre, tæt befolkede områder, de allerfattigste befolkningsgrupper og lande med svage sundhedssystemer er udsatte, når covid-19 gør sit indtog. Vi risikerer, at sundheden og økonomien forværres i en grad, som presser mennesker til at forlade deres hjemegne – og i sidste ende måske søge imod Europa. Både Afrika og Europa har en entydig interesse i, at der også i fremtiden er jobmuligheder og så gode levevilkår som muligt i Afrika.

Bredt flertal enig om hjælpepakke til Afrika

Derfor glæder det mig rigtig meget, at et bredt flertal i Folketinget i begyndelsen af april blev enige om en hjælpepakke til Afrika og andre af verdens fattigste områder. Kun Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti var ikke med i aftalen, der indeholder en her-og-nu indsats for 650 mio. kr. til nogle af verdens fattigste og mest udsatte mennesker.

Pengene skal bekæmpe corona og dens følgeeffekter

Pengene er fundet inden for rammen af Danmarks samlede udviklingsbudget. Grundet nedlukningen af mange samfund – også i de fattige lande – er der nemlig en del af den almindelige udviklingsbistand og de almindelige aktiviteter, som er sat på pause. Og de penge bruger vi nu i stedet på at bekæmpe coronavirus – og de negative følgeeffekter – de mest udsatte steder i verden. Helt konkret bruges pengene bl.a. på vandforsyning, sanitet, information om coronavirus i svage lokalsamfund, beskyttelsesudstyr til sundhedsarbejdere mm. – men også på at afbøde de økonomiske konsekvenser af krisen i fattige og skrøbelige afrikanske lande.

Vi kan ikke stå alene

Heldigvis udelukker det ikke hinanden både at tænke på os selv herhjemme i Danmark i den krise, vi selv er ramt af, og samtidig fortsætte arbejdet for international solidaritet ude i den store verden.

Danmark kan selvfølgelig ikke løse alle verdens problemer. Vi kan ikke gøre det alene. Men vi kan vise solidaritet, give vores bidrag, være med til at gøre en forskel – og forhåbentlig også inspirere andre lande til at gøre det samme. Det er det, som vi har forsøgt med den hjælpepakke, som langt de fleste – både blå og røde – partier heldigvis har bakket op om.