05. december 2022
Af: Dorrit Haulrich

Læserbrev: Kan det virkelig passe, at borgerne i et bofællesskab skal bøde for sygemeldinger?

Et af Hedensted Kommunes bofællesskaber har netop meldt ud på mail til de pårørende og på husmøde til beboerne, at man fra mandag 21. november fjerner al pædagogisk ledsagelse til beboernes selvvalgte fritidsaktiviteter, f.eks. CoolSport, samspil, festival, frisør og fodterapeut.

Det betyder, at det nu med øjeblikkelig virkning er slut med at deltage i de aktiviteter, de selv har betalt for at deltage i, medmindre de har familie eller andet netværk, der kan træde til og ledsage dem.

Årsagen til besparelserne er det indgåede økonomiske forlig, som flertalsgruppen har besluttet af besparelser på voksenhandicap-området 2023.

Grunden, til at bofællesskabet allerede nu igangsætter ændringer/reduktioner i personalets opgaver, er bl.a., at der gennem dette år har været en del langtidssygemeldinger, og der har været brugt vikarbureau, som desværre er en dyr løsning, og der er samlet et underskud på 450.000 kr. – derfor skal bofællesskabet have en plan for underskuddet i 2022.

Faktuelt betyder det, at disse besparelser vil isolere beboerne på bostederne med ensomhed, depression, konflikter og afvikling af kompetencer, som vil koste dyrt, både menneskeligt og økonomisk!

Personalet, der i forvejen gør en kæmpe indsats, vil blive urimeligt presset, og det er bestemt ikke optimalt i en tid, hvor alle er udfordrede i forhold til fastholdelse og rekruttering. Der kæmpes for at holde enderne sammen.

Virkeligheden er, at ingen vokser og udvikler sig af at sidde isoleret, uden kontakt til det omkringliggende samfund. Man fristes til at stille sig op og råbe: Hvor er der en voksen?

Tal på et stykke papir er langt mere taknemlige end virkeligheden. Her handler det om mennesker, der har følelser, ønsker, håb og drømme – også selvom man har et handicap, der kræver hjælp.

Jeg undres over, hvad der blev af frit valgs-ideologien? Den gælder måske ikke for alle.