01. marts 2019
Af: Mette Juhl

Når de gode intentioner tager overhånd

I skrivende stund er jeg klasket sammen som en våd karklud på min sofa. Jeg er træt helt ind i mit inderste, og forude lurer en uge med arbejde, forældreskab og fritidsinteresser.

Det er faktisk ikke mit arbejde, som gør mig træt. Det er heldigvis heller ikke det at være mor, som gør mig træt. Ligesom det heller ikke er fritidsinteresserne i vores lille familie, som gør mig træt. Faktisk er jeg i den heldige situation, at vi har fyldt vores liv med lige præcis det, som giver mening for os, og det giver energi.

Jeg er så heldig at være mor til en 9-årig skoledreng, som er i fuld gang med at udvide sine sociale cirkler. To af de mest naturlige steder i verden at gøre dette, er for ham skolen og SFO´en.

God skole, god SFO, men…

Igen er jeg heldig. Det er en rigtig god skole og en rigtig god SFO. Begge steder er fyldt med skønne unger og kompetent personale.

Men…og her kommer det så…

Måske er jeg alene med min opfattelse. Måske er jeg ikke.

”..måske har de gode intentioner om et rigt socialt børneliv fået lov at udvikle sig på bekostning af tiden og samværet i familien?”

I dette skoleår har jeg, mellem de to steder, været “inviteret” til (læs forventet at skulle deltage i) et forældremøde, en forældresamtale, en skolekoncert, en skolefest – som forældrene også skal lave mad til – 4 arrangementer med forældrerådet, en frugtordning, rengøring af køleskab, en fodboldturnering med SFO´en, to discoaftener og et playbackarrangement. I alt 14 arrangementer fordelt på 10 måneder. Der er sikkert flere. Jeg kan bare ikke lige komme i tanker om dem lige nu.

Jeg vil rigtig gerne deltage. Jeg vil rigtig gerne bidrage. Men lige nu, da invitationen til skolefesten lige er fisket op af tasken, er jeg ærligt talt rigtig træt af og grædefærdig over, at den eneste uge i marts, vi bare kunne være os, være sammen, lave mad, læse lektier og være hjemme, er blevet ramt af en skolefest.

Hvad er kerneopgaven?

Er jeg en utaknemmelig brokrøv? Måske. Eller måske har de gode intentioner om et rigt socialt børneliv fået lov at udvikle sig på bekostning af tiden og samværet i familien?

Hvad er kerneopgaven? Er det at stable arrangementer på benene? At brande sig som en succesfuld institution/skole på Facebook? Eller er det at skabe fysiske rammer med plads til udvikling? At skabe trivsel, livsglæde og læring?