
I forbindelse med den nye valgperiode må vi desværre sige farvel til tre medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Steen Christensen, der har været en del af kommunalbestyrelsen siden 2002, Jacob Ejs, siden 2018, og Dorrit Haulrich, der har bidraget siden 2022, forlader nu deres poster.
Vi vil gerne rette en stor og oprigtig tak til alle tre for deres mangeårige arbejde, store engagement og indsats for kommunen. De har hver især sat tydelige aftryk og ydet et vigtigt bidrag til det politiske arbejde. Tak for samarbejdet og for den tid og energi, I har lagt i kommunalbestyrelsen.