28. august 2018
Af: Steen Christensen, Claus Thaisen

Vores drikkevand skal være helt rent

I denne sommer har alle snakket om, hvorfor det dog ikke kommer – ligesom alle talte om det sidste sommer, da det kom i alt for store mængder: Vand.

Heldigvis har vi i sommervarmen kunnet hente vand op fra undergrunden til mennesker og husdyr. Kun planterne har ikke fået vand nok. Det rammer især landmændene, og nogle af dem kan nok trænge til lidt hjælp, når nu selv det danske vejr ser ud til at være mere omskifteligt end det plejer.

For lidt eller for meget nedbør kan hverken stat eller kommune gøre noget ved. Men når det handler om at sørge for, at vores drikkevand er rent, så kan vi gøre noget. Vores udgangspunkt er, at drikkevand skal være rent – ikke bare så rent som muligt.

Derfor er det ikke acceptabelt, at man kan finde giftrester i drikkevandet – desværre også flere steder i Hedensted Kommune. Ikke så meget, at der er lukket boringer, som det er sket andre steder i landet, men rigeligt til, at vi må sige stop. Og det er altså ikke nogen løsning at sætte grænseværdierne for giftrester op, som vi har hørt landbruget og andre politiske partier foreslå!

De giftrester, der findes, stammer som oftest fra den gift, man brugte i 1970’erne og 1980’erne. Siden da er meget mere sendt på vej ned gennem jordlagene til grundvandet. Derfor er det vigtigt at være på forkant – som f. eks. Børkop Vandværk er det ved at sætte gang i en supplerende vand-analyse for at sikre, at der ikke er nye, skadelige stoffer i drikkevandet. Det kan vi godt lære af her i Hedensted Kommune – og husk for øvrigt på, at grundvandet ikke kender til kommunegrænser.

”Vi må bede (tvinge) lodsejerne til at undlade at bruge gift på jord, der ligger over grundvandsressourcerne”

Vi foreslår en løsning som den, der er brugt i blandt andet Århus og Roskilde Kommuner: Vi må bede (tvinge) lodsejerne til at undlade at bruge gift på jord, der ligger over grundvandsressourcerne, som vi skal bruge til drikkevand. Her taler vi om landbrug, almindelige huse med haver og kommunens egen jord. (Hedensted Kommune bruger selvfølgelig ikke pesticider på veje, stadions, skoler eller andre besiddelser.)

Hvor meget jord drejer det sig så om? Det har vi ikke regnet nøjagtigt ud. Men hvis vi nu tager Juelsminde-halvøen, hvor ressourcerne er mest begrænsede, så kan det vel dreje sig om ca. 150 hektar – mindre end et mellemstort landbrug har under plov. Det vil være et rigtig godt sted at starte.

Hvis man freder jorden over vores drikkevand for pesticider, kan vi måske i steder få skove eller andre naturområder – eller økologisk landbrugsdrift.

Det ville ikke være så ringe endda.