Ingen må blive glemt, selv når kassen er tom

En samlet kommunalbestyrelse har indgået budgetaftale for de næste to år.

Som socialdemokrat står jeg over for nogle af de sværeste dilemmaer, når vi mødes til budgetforhandlinger, og kommunekassen er tom.

Vores grundlæggende værdi er at sikre velfærd for alle, især for de mest sårbare, men når midlerne ikke rækker, står vi over for hårde prioriteringer, som kan virke uretfærdige for både borgere og os selv som politikere.

Når økonomien er stram, og der skal spares, er det en stor udfordring at balancere hensynet til børne-, ældre- og handicapområdet. Disse kerneområder er kernen i vores socialdemokratiske velfærdsmodel, men virkeligheden tvinger os til at vælge, hvor midlerne gør mest gavn.

Et andet stort dilemma handler om handicapområdet. Vi ved, at mange borgere med handicap – både børn, unge og ældre – har brug for mere støtte, end vi kan tilbyde med de nuværende ressourcer.

Samtidig er vi nødt til at investere i forebyggelse og tidlig indsats, så vi kan undgå, at problemerne vokser sig større og dyrere på sigt, så vi hverken kan sikre de nuværende indsatser eller investere i fremtiden på den måde, vi gerne vil.

Vi socialdemokrater er forpligtede til at sikre lige muligheder for alle borgere. Men når vi tvinges til at skære ned, risikerer vi, at de mest sårbare borgere – som børn med særlige behov eller ældre med komplekse plejebehov – rammes hårdest.

Samtidig står vi i et dilemma mellem at højne kvaliteten i de almene tilbud – som skoler og daginstitutioner – og sikre, at vi fortsat har specialiserede tilbud til dem, der har brug for det.

Begge dele er vigtige, men når budgettet ikke strækker til, må vi overveje, hvor vi kan gøre mest nytte med de få midler, vi har til rådighed, og til det håber jeg, at vi alle kan stå sammen om at finde gode løsninger på – med mere borgerinddragelse.

Derfor vil jeg, som de fleste af mine kommunalbestyrelseskollegaer nok også vil sige, at “ud fra det muliges kunst” er jeg rigtig glad for, at der er blevet tilført ekstra penge til børn-, unge-, ældre- og handicapområdet.

Ingen må blive glemt, selv når kassen er tom.