24. september 2025
Af: Kasper Glyngø
A-holdet er klar i Hedensted Kommune
Nogle har været en del af kommunalpolitikken i mange år, mens andre er nye og stiller op for første gang. Fælles for os er, at vi brænder for at skabe bedre rammer for børn og unges trivsel, mere værdighed i ældreplejen, en stærk indsats for natur og klima, et levende kultur- og foreningsliv og en værdig indsats for mennesker med handicap .
Vi er forankret i hele kommunen – fra Juelsminde til Tørring, fra Daugård til Snaptun. Og vi stiller op, fordi vi mener, at Hedensted har fortjent politikere, der tager ansvar og sætter fællesskabet først.
Du er altid velkommen til at tage fat i os lokalt, der hvor vi bor. Vi tager gerne en personlig snak om, hvad du tænker om vores kommune – og hvordan vi kan skabe løsninger sammen.