Hvem varetager omsorgen for vores børn, unge, ældre, syge og handicappede?

Personalesituationen er dybt alvorlig indenfor alle omsorgs-brancher, og fagene har nedadgående tilgang på uddannelserne. Vi mangler bl.a. sygeplejersker, pædagoger, sosu’er, socialrådgivere og plejefamilier. I vores region mangler der aktuelt ca. 600 pædagoger og ca. 1200 sosu’er!

I Hedensted Kommune er situationen den samme, og man forsøger i desperation at dække vagterne med vikarer, men vikarbureauerne er lige så pressede med hensyn til personale, og afmelder nu vagter i flæng.

Hvor mange ekstra kunne vi mon ansætte i og på vores daginstitutioner, skoler, bosteder og plejehjem for de ekstra udgifter, der bruges til vikarer for fastansatte, der sygemeldes med stress og nedslidning på grund af manglende kollegaer og dårlige arbejdsvilkår?

Igennem flere år er omsorgsfagene blevet talt ned, så det er svært at bevare engagementet og lysten til at blive i, eller søge ind i den branche.

Mange private arbejdsgivere har “set lyset” og ved, hvor vigtigt det er at anerkende medarbejdernes ekstra indsats for at få enderne til at hænge sammen i pressede perioder. Nogle med en god flaske rødvin i utide, eller en velvalgt julegave.

Men det er ikke alene gjort med en gave i ny og næ. At rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, kræver dygtige ledere, der tør tage teten, med klare holdninger og forventninger, og som respekterer, inddrager og anerkender de ansatte og betragter dem som samarbejdspartnere.

Løn skal der til, og selvfølgelig skal mænd og kvinder have lige løn for det samme arbejde. Tiden hvor omsorgsfag var et kald, hører fortiden til. Der stilles høje krav til personalet, og vil man rekruttere og fastholde kvalificerede og engagerede medarbejdere, så må man også forstå at det koster. Omsorgspersonale har også faste udgifter, der skal betales.

Vi skal have ændret kurs, så det bliver attraktivt at arbejde for og med mennesker.