23. oktober 2025
Af: Helle Obenhausen Mortensen

Måske har hønsegården ret

En af de vigtigste egenskaber i lokalpolitik for mig: Evnen til at lytte.

For når vi lytter, bygger vi ikke bare politik, vi bygger tillid.

Jeg tror på, at de bedste beslutninger træffes sammen med borgerne.

Når jeg taler med borgere i Hedensted Kommune, bliver jeg igen og igen mindet om , at løsningerne ofte findes der – i hverdagen, i foreningerne, i erhvervslivet, i samtalen over hækken.

Det er der hvor, mennesker oplever, hvordan kommunens beslutninger faktisk rammer i virkeligheden.

Jeg oplever, at mange borgere faktisk sidder med kloge, praktiske løsninger på udfordringer, byrådet sidder med.

Det kan være den lokale foreningsleder, der har ideer til at styrke de unges fælleskab. Den erhvervsdrivende, der ved, hvad der skal til for at skabe nye arbejdspladser. Eller den forældre, der har konkret erfaringer fra hverdagen i skolen eller daginstitutionen. Vores lokalråd og borgerforeninger.

Derfor mener jeg, vi politikere skal bliver bedre til at spørge: Hvad tænker du/I?

Politik handler ikke altid om at havde ret – men om at finde den bedste vej sammen.

Jeg tror på fælleskab og dialog –  måske har hønsegården ret.

Mine ambitioner er at bringe borgernes stemme helt ind i byrådssalen – ikke som pynt, men som grundlag for de beslutninger, vi træffer.