Det skal dufte af mad i køkkenerne i vores bofællesskaber

Muligheden for madlavning i vores bofællesskaber er blevet sparet væk. Det kan vi ikke være bekendt.

Mad og måltider handler ikke kun om ernæring, når vi taler om madordninger i vores bofællesskaber for borgere med funktionsnedsættelser.

Det handler også om struktur, trivsel og socialt fællesskab.

Det skal være et krav, at der arbejdes med at måltiderne dækker beboernes behov for ernæring med de hensyn der skal tages i forhold til den enkeltes behov.

Der skal gives beboerne mulighed for indflydelse på menu og madlavning, det kan f.eks være via “madmøder”, hvor man taler om ønsker, indkøb og opgaver i forhold til madlavningen.

Pædagogisk tænker jeg der er mange fordele ved at maden forberedes i husets køkken.

Fælles måltider styrker fællesskabet, det kræver også respekt for individuelle behov, men kan bruges som socialt træning.

Jeg vil arbejde for at der skaffes midler til at genindføre et serviceniveau, hvor der igen kan dufte af mad i køkkenerne i vores bofællesskaber.