
For otte år siden stillede jeg op til byrådet for Daugård første gang. Dengang havde jeg tusind idéer til, hvordan vi kunne gøre tingene bedre i kommunen. Men efter snart otte år ved jeg: Det er ikke nok at råbe op – resultaterne tæller og bordet fanger.
Jeg synes, vi har en fantastisk kommune. Jeg er stolt af vores 4.000 medarbejdere, vores ledelse og alle dem, der hver dag går på arbejde for os. Der er stadig meget at tage fat på: – børn, der har brug for en ekstra hånd, ældre, der har brug for omsorg, handicappede, som skal hjælpes i hverdagen og kultur, der skal have meget mere plads.
Men vi løser det bedst sammen. Hedensted-modellen er samarbejde, dialog og fælles respekt. Når du om lidt skal stemme, så husk: Du kan stemme på dem der råber – eller på dem, der fremmer samtalen.
Jacob Ejs
Kandidat for Socialdemokratiet
Ørum/Daugård