Dorrit har taget mange kampe som mor til handicappet søn: Nu skal hun forsøge at gøre en forskel som byrådspolitiker

Dorrit Haulrich er familieplejer, aktiv i foreningen LEV og mor til en handicappet søn. Erfaringer med det offentlige system har motiveret hende til at gå ind i politik.

Af Emil Fibiger Petersen

58-årige Dorrit Haulrich tørrede glædestårer væk fra øjnene, da hun for godt to måneder siden blev valgt til byrådet for Socialdemokratiet med 277 personlige stemmer.
Reaktionen blev foreviget på et billede, som kom i avisen. Da Folkebladet besøger hende i hjemmet i Stouby og spoler filmen tilbage til valgnatten, kan hun mærke følelserne igen.
– Det var. Puha. Jeg bliver helt rørt igen, siger hun og fortsætter:
– Det var vildt. Jeg havde jo håbet på at blive valgt ind. Ellers ville jeg ikke stille op. Men jeg havde nok ikke helt regnet med det, siger Dorrit Haulrich.
Hun er 58 år og har ”altid” været medlem af Socialdemokratiet, men uden at være aktiv.
Det ændrede sig, da Kasper Glyngø en martsdag i 2020 kontaktede hende og opfordrede hende til at blive byrådskandidat.
Hun skulle have tid til at tænke over det, men endte med at sige ja.
– Politik er ikke noget, der ligger mig fjernt. Min søn har før sagt, at det ikke er et spørgsmål, om jeg kommer ind i politik, men et spørgsmål om hvornår, fortæller Dorrit Haulrich.

Brænder for handicapområdet
Sammen med ægtefællen Kim har hun har sønnerne Nicolai på 34 og Rasmus på 30.
Rasmus er udviklingshæmmet og har spastisk lammelse som følge af en hjerneskade, han fik under sin fødsel på grund af iltmangel.
Dorrit Haulrich har både som mor og som lokalformand i foreningen LEV igennem mange år været optaget af at skabe gode forhold på handicapområdet. Her kommer tingene nemlig ikke af sig selv.
– Jeg har været handicapmor i 30 år godt og vel, og det er en kamp. Der skal kæmpes for alting, siger Dorrit Haulrich.
Hun opdagede det allerede, da sønnen var halvandet år og ikke udviklede sig som andre. Henvisningen til en børnelæge var ikke lige til at få.
– Det var ”kom igen om tre måneder” hele tiden. Jeg sagde på et tidspunkt; ”nej, jeg går ikke uden en henvisning til en børnelæge”, og inde ved børnelægen tog det også kun et øjeblik at finde ud af, hvad diagnosen var. Det er det her med at lytte til forældre. Tit og ofte har de en fornemmelse, som holder stik, siger hun.

Skal ikke være en kamp
Mange år senere udviklede forløbet omkring byggeriet af Bofællesskabet Rugmarken i Hedensted, hvor hendes søn bor i dag, sig også til en kamp.
– Det tog syv år, inden det byggeri kom på plads og blev klar til indflytning, selvom der var mangel på bosteder og pladser til udviklingshæmmede. Det var en trækken rundt i systemet, siger Dorrit Haulrich.
Oplevelsen har givet hende brændstof til at gå ind i politik.
– Der er noget politisk i, at en sag trækker så langt ud. Det er en motivationsfaktor for mig. At man skal have de tilbud, der er behov for i en kommune, og at det ikke skal være sådan en kamp, siger hun.

Fra ældre til plejebørn
Dorrit Haulrich er opvokset i Daugård og drog som ung på eventyr på Sjælland, hvor hun mødte sin mand.
Parret flyttede tilbage til Daugård, da de var blevet forældre. I 1999 stak de videre til Stouby og Borgergade til en adresse, hvor der i sin tid var smedje.
– Vi ville blive i området og fandt huset her. Vi gik i gang med at renovere det, og det fortsætter vi med, siger Dorrit Haulrich og griner.
Hun arbejdede i en årrække på ældreområdet som social- og sundhedsassistent. For 12 år siden skiftede hun spor og blev familieplejer.
– Vi har to børn i pleje. Det er noget, hele familien bliver involveret i. Alle kommer til at holde af børnene, og de bliver betragtet fuldstændig som en del af familien, siger Dorrit Haulrich.

Har fået ønske opfyldt
Hun har uddannet sig på området og tager stadig nye kurser.
– Det er supervigtigt, for børn, der kommer i familiepleje, har ting med sig, som kræver noget. Det at være familieplejer er ikke bare ”boller og kakao”, selvom det ofte bliver betragtet sådan, siger Dorrit Haulrich.
Livsstilen gør, at hun ikke er bundet til et arbejde i dagtimerne og kan give plads til byrådsarbejdet, som hun vil give en skalle de næste fire år – som minimum.
Hun har fået en plads i udvalget for læring.
– Børnehandicap og specialområdet ligger inde under læring. Det var et udvalg, jeg havde som en prioritet, så det er jeg meget tilfreds med, siger Dorrit Haulrich, der grundet byrådsarbejdet har frasagt sig sin formandspost i LEV Hedensted og nu er menigt bestyrelsesmedlem.