Jeg er glad for, at Ankestyrelsen påtaler dette: Det er bestemt ikke nidkært

Hvis det er “det lille berømte hår i suppen”, Hans Kristian Skibby (DD), så kan du være ret sikker på, at håret både er fedtet og lugter.

Jeg henviser til den artikel, som Horsens Folkeblad har slået op 11. april, hvori der beskrives, at Hedensted Kommune har fået en næse af Ankestyrelsen.

Udefra set kan det da virke pudsigt, at min gode kollega i kommunalbestyrelsen Hans Kristian Skibby som formand for Social Omsorg ikke virker til at have større interesse i, at vores ældre og handicappede borgere har bedre vilkår for et værdigt liv.

Umiddelbart virker det som om, hans største interesse på det område er Kærminde demensplejehjem. Og der er alle mulige gode grunde til at interessere sig for Kærminde, for lige der har vi da formået at lægge alle kræfter, både økonomisk og fagligt. Det er et fantastisk sted, som vi med rette kan være stolte af.

Hvor kunne det være dejligt, hvis vi også kunne fremhæve den service, vi leverer til resten af kommunens ældre og handicappede.

– Der gælder en uskreven retsgrundsætning om, at en myndighed ikke lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning. Kommunen kan derfor ikke opstille regler for, hvor meget hjælp der maksimalt kan bevilges i en given situation.

– Det er ikke tilladt at angive et maksimum for, hvor meget hjælp en borger kan få bevilliget til rengøring, hovedrengøring og bad. Det har Ankestyrelsen slået fast!

Jeg er glad for, at Ankestyrelsen påtaler dette. Det er bestemt ikke nidkært!

Vi havde det oppe på det store handicapmøde. Der var forældre til unge på bostederne, der fortalte, at de må hente deres voksne børn, inden man skal have dem med i byen, fordi de fremstår så usoignerede med lange sorte negle, fedtet hår, ubarberede, lugter af sved og er beskidte i tøjet, at det er både uværdigt og pinligt at tage dem med.

Dette har jeg også har påtalt flere gange.

Ofte skal vi starte med at give vores voksne søn, som bor på et af kommunens bosteder, et bad, når vi henter ham hjem, fordi han lugter så fælt, at man næsten ikke kan holde den korte køretur ud med ham i bilen.

Så uværdigt, at det ikke er en naturlig del af den hjælp, der burde ydes på bostedet, når man ikke selv evner det.

Jeg håber ikke, at hverken voksenhandicapchef Jenny Groth Bjerking eller Hans Kristian Skibby mener det, når de udtaler, at de betragter det som en redaktionel ændring eller en papirtiger og ikke som noget, der påvirker borgerne.

Jeg har en forventning om, at vi i kommunen nu og fremadrettet foretager konkrete og individuelle vurderinger, for det er altså ikke altid tilfældet!

Jeg kan ud fra personligt syn bedre forholde mig til, at der ikke gives vinduespudsning så ofte, som der nok er behov for, men at man ikke kan få den hjælp, man har behov for til at opretholde et minimum af personlig hygiejne, er usselt og uværdigt.

Det vil også være lettere at få hjælp fra pårørende eller frivillige udefra til at pudse nogle vinduer end at hjælpe med den personlige pleje og hygiejne.