Danmark er digitalt sårbart – kommunerne står for langt alene

Vi hører jævnligt, at Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande.
Men det betyder også, at vi er blandt de mest sårbare, når det kommer til cyberangreb.
Og den sårbarhed mærkes ikke først i ministerierne – den mærkes her i kommunerne.

Hver dag registreres forsøg på digitale angreb mod danske systemer: mod elnet, vandforsyninger, hospitaler, og kommunale netværk.
Langt de fleste bliver stoppet, men trusselsniveauet er ifølge Center for Cybersikkerhed “meget højt”.

Regeringen har en strategi, og der er afsat midler.
Men virkeligheden er, at kommunerne står tilbage som det svageste led.
Vi mangler fælles beredskab, koordinering og kompetencer – og konsekvenserne kan blive alvorlige.

Når nettet går ned, mærker borgerne det først

Et digitalt angreb er ikke bare et teknisk problem.
Det kan betyde, at vandforsyningen lukkes, el-nettet bryder ned, eller varme og kommunikation forsvinder.
For virksomheder betyder det tab, for borgere betyder det usikkerhed.

For mange af vores lokale virksomheder – særligt dem, der lever af rådgivning, udvikling, kommunikation, digitale platforme og hardware – er netværk og data selve eksistensgrundlaget.
Et nedbrud på timer kan koste ordrer, kunder og arbejdspladser.

Men det rammer også ældre og udsatte, der i stigende grad er afhængige af digital velfærdsteknologi, varme- og medicinsystemer.
Når nettet eller strømmen forsvinder, mister de ikke bare komfort – de mister tryghed og omsorg.

Der mangler sammenhæng – og mod

Der findes nationale strategier, men de mangler forbindelsen nedad.
Der er for lidt koordinering mellem stat, regioner og kommuner, og alt for få ressourcer til faktisk implementering.
KL har flere gange påpeget, at kommunerne står alene med beredskabet og mangler fælles rammer for cybersikkerhed.

Det er her, vi som lokalpolitikere skal råbe op:
Hvis kommunerne skal løse opgaven, skal der følge kompetencer og midler med.

Hvad bør ske nu

1. Kommunerne skal have en tydelig rolle i det nationale cyberberedskab.
   Ikke som tilskuere, men som aktive partnere i forsvaret af kritisk infrastruktur.
2. Der skal oprettes lokale uddannelses- og kompetencemiljøer – unge it-interesserede kan uddannes i samarbejde med erhverv, skoler og videregående uddannelser.
3. Kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder skal udvikle fælles beredskabsplaner for el, vand og data.
4. Der skal investeres i uddannelse og praktisk viden – ikke kun i software og systemer, men i mennesker, der kan reagere, når det gælder.

Vi skal tage ansvar – lokalt og opad

Det digitale forsvar kan ikke overlades til Forsvaret alene.
Moderne krigsførelse er ikke kun kampvogne og kampfly – den foregår i vores netværk, vores data og vores infrastruktur.

Derfor skal vi som kommune:

• presse på nationalt for at få cybersikkerhed og kommunalt beredskab højere på den politiske dagsorden,
• skabe lokal handlekraft – fordi borgernes trivsel, virksomhedernes drift og kommunens økonomi hænger direkte sammen.

“Uden vand, lys og data mister vi ikke bare produktion og service – vi mister tillid, omsorg og tryghed.”

Jeg stiller op, fordi Hedensted skal turde tænke sikkerhed, trivsel og teknologi som ét samlet ansvar.
Det er i kommunen, konsekvenserne mærkes – derfor skal løsningen også starte her.

Mvh

Allan Mølgaard Grosbøl

Cand.pæd.

Kandidat til Kommunalvalget 2025

Socialdemokratiet i Hedensted Kommune